APQP4WIND

Advanced Product Quality Planning for vindindustrien
  • Lev op til de nye krav til vindindustrien
  • Reducer risikoen ved nye produkter og komponenter
  • Få mere ud af organisationen gennem lavere udviklingsomkostninger
  • Tjen mere gennem standardisering

APQP står for ”Advanced Product Quality Planning” og det virker måske ved første øjekast ret omfattende. I virkeligheden er det en ”værktøjskasse”, der er en hjælp til at sikre, at du kan producere den rigtige kvalitet – en værktøjskasse, der kommer i brug allerede under konstruktionsfasen og ikke kun er ”kontrol af produkter”.

Den danske vindindustri har fokus på, at leverandører og underleverandører bruger APQP til at opnå

  • Lavere risiko ved nye produkter og komponenter
  • Højere ydelse gennem lavere udviklingsomkostninger
  • Standardisering

Er du som underleverandør blevet mødt med krav om at leve op til indholdet i AQPQ4Wind?
Er du stødt på begreber og metoder, der ikke er almindelig rutine hos jer og giver det udfordringer at kommunikere med kunden eller medarbejderne om disse krav?

Så er der hjælp at hente hos Proces360.

Frustration

Fasemodellen

Strukturen af APQP4WIND ligner meget den originale APQP fra automobilindustrien m.m., idet to faser er blevet opdelt i forhold til den oprindelige model. Fasemodellen beskriver et antal større aktiviteter i et samlet forløb og de en række værktøjer bruges i de forskellige faser.

Se sammenligningen i tabellen herunder, hvor vi også sammenligner med det klassiske værktøj Plan-Do-Check-Act.

APQP Original APQP4Wind PDCA
1. Product Planning and Quality Program Definition 1. Plan, Define & Scope Quality Program Plan
2. Product Design and Development 2. Product Design & Development Do
  3. Product Requirement Fulfillment Do
3. Process Design and Development 4. Process Design & Development Do
  5. Process Requirement Fulfillment Do
4. Validation of Product and Process 6. Product & Process Validation Check
5. Production Launch, Assessment, and Improvement 7. Product & Process Approval Act

Implementering af APQP4Wind

APQP indeholder forskellige værktøjer som målesystemanalyse, FMEA, kapabilitetsstudier osv. Proces360 kan undervise og hjælpe med brugen af dem alle.

Målesystemanalyse (MSA)

Et af kravene (som også findes i andre kvalitets-standarder) er at målesystemer skal være ”tilstrækkeligt pålidelige”. Men hvad mener man med det og hvordan overbeviser du kunden om at det passer?
 
Her er et af de vigtige elementer i APQP4WIND målesystem analyser – oftest gennem en Gauge R&R, som er en standardiseret metode hertil. Men det er vigtigt, at undgå faldgruberne i en sådan standardiseret test. Man kan nemt havne i en situation, hvor der er (begrundet) tvivl om resultatet. Der kan være tvivl om, hvilke krav man skal imødekomme og hvordan man bruger de statistiske analyser i denpraktiske hverdag.
 

Alt dette tilbyder Proces360 kurser og træning i. Hvad enten det er helt nyt for jer, eller I allerede er godt i gang, men ”bare” stødt på vanskeligheder i statistikken undervejs. Vi kan tilbyde konsultationer og kurser tilpasset netop dit behov.

Statistisk proceskontrol (SPC)

SPC står for Statistisk proceskontrol (eng. Statistical Process Control) og handler om at man af sine måledata og kontrolpunkter kan holder øje med om ens fremstillingsproces kører som den skal, eller der er grund til at skride ind før der opstår fejl.

SPC er en bred vifte af værktøjer der kan være en stor hjælp i hverdagen hvis de anvendes korrekt.

Som med andre avancerede metoder kan I måske blive bekymrede for om ekstra kontrol betyder øgede omkostninger, eller hvordan man bedst kommer i gang med SPC. Hvis du synes jeres virksomhed bruger meget tid på kontrol, så er der grund til at få Proces360 til at se på om det kan gøres nemmere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ganske ofte oplever vi at kontrol bygges på kontrol, men mange gange er der belæg for at optimere (læs: ”mindske”) sine kontroller i stedet.

Proces360 kan tilbyde tilpassede kurser og træning foruden hjælp til at sikre det rette niveau af kontrol med SPC.

Ring eller skriv til os for en nærmere, uforpligtende dialog.

Niels Jørgen Vase
+45 4019 9115
 vase@proces360.dk

Palle Herskind
+45 3043 0406
ph@proces360.dk

Relaterede emner
Kvalitetsstyring der leder til bedre resultater
Arbejdsgange en organisation kan implementere for at få bedre styr på udviklingsprocesser
Implementering og drift af din Informationssikkerhed, evt. vha. ISO27001
Få styr på implementering og drift af persondata
Strategimplementering, transformationsledelse
Relaterede specialer
Der er desværre ikke noget at vise lige nu