CMMI Transition til Version 2 (Del 3)

Del 3 af 3: Ændringer af modellens praktikker

CMMI Transition til Version 2 (Del 3)

Share:

Capability Maturity Model Integration (CMMI) er en model til at forbedre organisationers performance. Modellen giver mulighed for at sammenligne sig med andre organisationer, identificere de bedste tiltag til forbedring, og den giver et stort katalog af konkrete tiltag hertil samt en fleksibel infrastruktur til at gennemføre forandringer i den praktiske verden.

CMMI udkom i 2018 i en ny og forbedret udgave kaldet version 2. Den ejes nu af CMMI Institute som er en del af ISACA. I denne serie af tre indlæg gennemgår vi det nye og interessante ved version 2 med udgangspunkt i en organisation, som har implementeret tidligere versioner (typisk CMMI for Development version 1.3) og som evaluerer transitionen til den nu gældende version af CMMI.

De tre indlæg omfatter

  1. Anvendelsesmuligheder (”det store billede”)
  2. Strukturelle modelændringer (”metamodellen”)
  3. Ændringer af modellens praktikker (”konkrete effekter”).

Vi tager her udgangspunkt i, at læseren har et vist kendskab til CMMI (ellers kan man få det her). Beskrivelserne tager afsæt i vores personlige oplevelser og omfattende erfaringer med CMMI. Vi vægter beskrivelserne ud fra dette, og der er derfor heller ikke tale om en direkte oversættelse af modelejernes synspunkter.

Vi håber, at læseren får værdi af disse gennemgange og vil meget gerne kontaktes for uddybninger eller kommentarer.

Ændringer af modellens praktikker

Skiftet fra procesområder i version 1 til praksisområder i version 2 har medført en generel omskrivning af indholdet. Der er således en del ændringer i formulering og terminologi, som giver klarhed og præcisering, men ikke har væsentlig betydning ved et skifte til version 2.

Vi vil her gennemgå, hvordan version 1 kan mappes til version 2 på områdeniveau og også nævne udvalgte praktikker, hvor vi finder ændringerne mest interessante. Formålet er at give et samlet og generelt overblik over modelændringen, hvorfor detaljeniveauet er dynamisk og tilrettet dette formål.

En oversigt over ændringerne er forsøgt vist herunder.

Practice Areas v Process Areas

Graden af ændringer for praksisområdet er udtrykt med en til tre firkanter, idet parenteserne indikerer, at her afhænger det noget af den valgte implementering.

Requirements Development & Management (RDM)

Praksisområdet handler om etablering af krav baseret på forståelse af kundens behov og forventninger, omdannelse til egnede krav til at drive en udvikling og ændringshåndtering af disse krav. Modellens beskrivelser er forberedt til en agil implementering med backlogs, products owners, etc.

RDM fremtræder som en relativt simpel integration af procesområderne Requirements Development og Requirements Management.

Process Quality Assurance (PQA)

Området omfatter kvalitetssikring af processer, typisk gennem forskellige former for auditaktiviteter.

PQA viderefører procesområdet Process and Product Quality Assurance, men nu med mere fokus på proces end produkt, som også antydet i navneskiftet.

Som noget nyt kræves, at indsatsen tager udgangspunkt i historiske erfaringer eks. at der auditeres mere eller dybere, hvor der typisk tidligere har været udfordringer med at følge processen.

Endelig kræves det nu også, at der produceres forslag til procesforbedringer baseret på resultaterne af kvalitetssikring, hvilket tidligere har været mere implicit.

Verification & Validation (VV) og Peer Reviews (PR)

Disse aktiviteter er orienteret mod kvalitetskontrol af produktet ved at sikre, dels at kravene implementeres, og dels at løsningerne kan bruges hos kunderne.

I Version 2 er Verification og Validation samlet i et enkelt praksisområde, men Peer Reviews er taget ud af Verification og ophøjet til et selvstændigt praksisområde, idet denne kan benyttes bredere end blot verifikation.

Indholdsmæssigt er der ikke mange ændringer. Det skal dog bemærkes at aktiviteter til analyse af resultater af verifikation hhv. validering med stor fordel kan indgå i kausalanalyse, se Causal Analysis and Resolution (CAR) herunder.

Technical Solution (TS)

TS handler om frembringelse af den tekniske løsning, dvs. analyse, design, implementering og test af enkeltelementer (eks. unit test).

Praksisområdet viderefører procesområdet af samme navn og indholdsmæssigt er området meget det samme. Heldigvis er det noget abstrakte begreb Technical Data Package udgået og delvist erstattet af  begrebet ”dokumentation for produktsupport”.

Product Integration (PI)

PI omhandler integration af produktet, herunder styring af interfaces. Praksisområdet viderefører procesområdet af samme navn. Der er mindre omformuleringer mm. men indholdet er meget uændret.

Supplier Agreement Management (SAM)

Selvom praksisområdet viderefører procesområdet af samme navn, så er der flere væsentlige ændringer ang. styring af leverandører.

Praktikker ang. udvælgelse af leverandører er ikke med i version 2. Omvendt er håndtering af fakturering med, hvilket er nyt.

To praktikker, som tidligere i CMMIs historie har været både med og ikke med, er nu med igen. Det drejer sig om analyse af tekniske leverancer, herunder reviews, samt opfølgning på udvalgte processer og deres tilhørende arbejdsprodukter.

Der kan således være noget arbejde forbundet med at implementere den nye versions krav, selvom vi anser dem for at være værdiskabende.

Estimating (EST)

Estimering er uændret i sit tankesæt, hvor der forventes en størrelsesestimering, der bruges til en estimering af indsats (typisk antal timer). Tankegangen matcher de fleste former for agil estimering.

Praksisområdet er udskilt fra procesområdet Project Planning, hvor det var et specifikt mål. Indholdsmæssigt er det beskrevet næsten som før, men fra nogle repræsentanter for CMMI Institute forlyder det, at kravene til implementering kan være skærpet alligevel.

Planning (PLAN)

Planning har fået et godt navn, fordi det handler om planlægning. Tidligere brugtes projektplanlægning, men titlen er generaliseret, så det også matcher planlægning af andre typer af aktiviteter (eks. Procesforbedringer).

Dette praksisområde omfatter de dele af procesområdet Project Planning, som ikke er overgået til Estimating, samt udvalgte dele af procesområdet Integrated Project Management. Det stiller ikke væsentlige nye krav, men strukturelt er mange elementer flyttet rundt.

Som noget nyt skal planlægning omfatte at løsninger overgår til drift og support. Til gengæld er der ikke længere krav om planlægning af Data Management.

Monitor & Control (MC)

Praksisområdet omfatter opfølgning på de planer, som produceres. Området erstatter procesområdet Project Monitoring and Control og sammenlignet med denne, er version 2 lettere forsimplet.

Risk & Opportunity Management (RSK)

Dette praksisområde ligner meget risikostyring fra version 1, dog er scope udvidet til at omfatte positive hændelser (muligheder). I version 2 er de overlappende risikopraktikker, som sås i planlægning og opfølgning i version 1 fjernet, således at alt omkring risiko er samlet i ét praksisområde.

Organizational Training (OT)

Organisatorisk uddannelse skal understøtte kompetenceudvikling relateret til processer. Navnet og indholdet er i væsentlighed uændret i forhold til den tidligere version.

Causal Analysis and Resolution (CAR)

Kausalanalyse handler om at se mønstre i begivenheder og løse disse. Det anvendes typisk til at fjerne generelle fejl eller identificere tværgående muligheder. Praksisområdet ligner meget procesområdet af samme navn, men der er en stor ændring i, at det er gået fra at være et niveau 5 procesområde til at være et niveau 3 praksisområde, da mange flere nu vil skulle implementere CAR. Flytningen fra niveau 5 til 3 understøtter endvidere sammenlignelige tankegange i ISO 9001.

En typisk anvendelse på niveau 3 er analyse af resultater fra verifikation og validering, men generel fejlanalyse er også en klassisk anvendelse.

Decision Analysis and Resolution (DAR)

DAR bruges til beslutningsstøtte eks. ved valg af underleverandører, arkitekturer eller teknologier. Igen er der tale om et område, hvor navn og indhold er uændret. En mindre ændring er, at beslutningsevnen kobles til bestemte roller.

Configuration Management (CM)

Konfigurationsstyring er et område, hvor navn og indhold kan betragtes som uændret.

Governance (GOV) og Implementation Infrastructure (II)

Disse praksisområder erstatter ingen procesområder, men i stedet de generiske praktikker i version 1 (se del 2 af analysen).

Process Management (PCM)

PCM er den opdaterede udgave af procesområdet Organizational Process Focus, som handler om at drive organisatorisk procesforbedring og læring. Der er antal ændringer at hæfte sig ved:

  1. Der er mere direkte koblinger til forretning (se del 1 af analysen) eks. mellem procesforbedring og forretningsmæssige mål (strategi), hvilket også er understøttet i Managing Performance & Measurement (se denne).
  2. Det er et krav at udforske innovative muligheder indenfor processer, metoder og værktøjer, dvs. gøre noget aktivt for at se, om der er bedre løsninger ”i markedet”.
  3. Der kræves eksplicit etablering af støttestrukturer for procesforbedring, hvilket kan omfatte både organisatoriske, informations- og tekniske strukturer.

Process Asset Development (PAD)

PAD er et praksisområde svarende til procesområdet Organisational Process Definition, som etablerer og vedligeholder organisationens procesmæssige tilbud til brugerne (eks. politikker, procedurer, skabeloner, værktøjer). I forhold til tidligere så synes version 2 at kræve en god implementering af informationsstrukturer eks. med beskrivelse af procesarkitekturer.

Managing Performance & Measurement (MPM)

Dette praksisområde handler om styre performance under anvendelse af måling og analyse, så de forretningsmæssige mål opnås. Således er det en væsentlig mere krævende affære end procesområdet Measurement and Analysis som det erstatter, hvilket dog primært ses på niveau 4 og 5. Isoleret set så er MPM det område, som er mest ændret.

På niveau 3 er ændringerne begrænsede til

  • Etablering af organisatoriske procesmål
  • Analyse af organisatoriske performance
  • Analyse og håndtering af datakvalitet.

Delkonklusion

Selvom der sker mange ændringer i forbindelse med versionsopdateringen, så har mange dog mere en karakter af korrektioner og logisk forenkling end indførelse af nye krav. Det er vores vurdering, at en god implementering af CMM version 1 på modenhedsniveau 3 kun vil kræve en mindre indsats for at kunne opdateres. Alt i alt er ændringerne rimelige, styrker kommunikation og forståelse af modellens krav og  understøtter ikke mindst implementering og skalering af agile praktikker.